Sikke en søndagssimresteg du skal høre om i dag. En lækker langtidsstegt oksesteg, indsmurt i lækkert hvidløgssmør. I går var der dyst på Bagenørdens Facebook-side. Skulle der skrives om cookies eller oksesteg? Jeg spurgte jer, og det blev disse cookies’ene der vandt, selvom der var tæt løb. Flere har givet udtryk for at de glæder sig særligt til dagens okstestegs-opskrift. Nu kommer den og den er god, den steg! Oksespidsbryst er rigtigt fint at bruge til denne opskrift, men andre former for okstestegs-udskæringer kan også bruges. Cuvette, culotte, tyksteg mv. Spidsbryst er taknemmeligt, for det fås ofte til ret billige penge. Dagens 1,6 kilo steg blev indkøbt til 112 kr. Det kan der normalt ikke købes meget oksekød for. Spidsbryst bliver vist mest til suppe tror jeg? Men det vidste jeg ikke noget om, så jeg tilberedte bare kødet som var det en fornem steg. I dagens anledning indsmurt i hvidløgssmør. Uhm! Det var en god idé! Stegen endte som lækkert, mørt kød og jeg brugte – igen – min Römertopf. Igen blev det det møreste kød og den nemmeste mad, der (næsten) lavede næsten sig selv. Fantastiske Römertopf! Jeg elsker at tilberedemad i min stegeso, det er nemt og det dufter så hyggeligt af lækkert mormormad det meste af dagen. Der bliver den lækreste stegesky, som der passende kan laves flødesauce af. SÅ lækkert! Her kommer opskriften på: Hvidløgsstegt oksespidsbryst – langtidsstegt i Römertopf: Du skal bruge: (4 personer i 2 dage, hvis stegen er stor nok): 1 oksespidsbryst 3 løg + 2 rødløg Salt+hvidløgssmør 4 dl. vand Hvidløgssmør: 30 gram smør 1 tsk tørret persille 5 fed friskpressede hvidløg Salt/hvidløgspeber Flødesauce: Stegesky, 2½ dl fløde (gerne madlavningsfløde) og jævning. Smages til med salt, peber og tyttebærsyltetøj. Tilbehør: små olieristede kartofler, tyttebær, kogt broccoli (f.eks.). Sådan laver du … Læs videre Hvidløgsstegt oksespidsbryst – langtidsstegt i Römertopf
↧